Om Vestjyllands Hørecenter

Om os

Håndværkeren og Pædagogen

Lars Braüner er indehaver af Vestjyllands Hørecenter. Lars har en bred faglig baggrund for sit arbejde som teknisk audiolog. Han har en håndværks-teknisk baggrund fra da han i 1993 blev uddannet elektromekaniker. Det håndværksmæssige er siden blevet suppleret med en uddannelse som socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Århus i 2001. Pædagoguddannelsen har han anvendt på forskellige socialpædagogiske arbejdspladser, blandt andet med voksne med forskellige kommunikative handicaps.

 

Audiologiassistenten og det hørepædagogiske


Fra 2005 har Lars gennemført grundskoleforløbet til audiologiassistentuddanelsen og senere selve uddannelsen til audiologiassistent. Sideløbende hermed har Lars vikarieret som Hørepædagog og studeret fagmoduler inden for den pædagogisk diplomuddannelse (PD) som hørepædagog.


Den viden og kendskab til teknologi, som Lars har, gennem sin baggrund, giver et godt grundlag for arbejdet som teknisk audiolog. Den pædagogiske erfaring kommer til udtryk i mødet med den enkelte person, hvor en positiv og lyttende tilgang er i højsæde. ”Jeg lægger vægt på tid til at sætte mig ind i de udfordringer, den enkelte kan opleve med sin hørenedsættelse.” Der ligger en række vigtige elementer i at rådgive mennesker omkring deres hørelse – en kombination af teknisk viden samt indlevelse og kommunikation. ”Her oplever jeg, at vejene i mine tidligere jobs går op i en højere helhed”.


Teknisk audiolog hos Vestjyllands Hørecenter

 

Vestjyllands Hørecenter i Struer så dagens lys i maj 2012.


Senere i August 2013 åbnede vi en afdeling i Holstebro, hvor vi har været på forskellige adresser centralt i gågaden. Siden Marts 2019 har vi fået en dejlig ny klinik på Vestergade 4 i Holstebro. 


Siden Januar 2014 har vi også haft en afdeling på   I. C. Chr. alle 8 i Ringkøbing, i "Det gule hus" på stikvejen lige overfor banegården.


Januar 2020 kom tidspunktet for endnu en afdeling, denne gang i Skjern på Finderupsvej 5, lige overfor Super Brugsen.


Certificeret samarbejdspartner hos Oticon

Certificeret samarbejdspartner hos Oticon

Vestjyllands Hørecenter indgår i et samarbejde med Oticon som en af Oticons certificerede klinikker.



Oticon har udvalgt en række certificerede høreklinikker i hele landet til at deltage i tryghedsordningen og en af disse klinikker er Vestjyllands Hørecenter. De udvalgte klinikker skal godkendes af Oticon og deltager også på forskellige kurser og seminarer hos Oticon.

Teknisk Audiologi

Hos Vestjyllands Hørecenter bliver du undersøgt af tekniske audiologer – derudover har vi tilknyttet en fast ørelæge i forbindelse med førstegangsbrugeres ansøgning om offentligt tilskud.


Ørelægen undersøger vores klienter for at fastslå, at hørelidelsen ikke skyldes en fysisk skavank eller lidelse i andre organer, som kan ligge til grund for høresvigtet.


Tekniske audiologer 


Audiologi er læren om lyd. En teknisk audiolog ved, hvordan man undersøger og behandler forskellige former for hørevanskeligheder.


Tekniske audiologer er udlærte i at foretage høreprøver for at fastslå typen og graden af eksempelvis hørenedsættelse hos børn eller høretab hos voksne.


En teknisk audiolog er også udlært i at afklare behovet for høreapparater, tilpasse og justere høreapparater og i at undervise i brugen af høreapparat.


Hvis du er interesseret i at høre mere om hvordan det er at arbejde som Teknisk Audiolog hos Vestjyllands Hørecetner er du velkommen til at kontakte Lars Braüner; lars@vestjyllandshc.dk Så kan vi kontakte dig når der er ledige jobs.

Share by: