• slide06.jpg
  • slide08.jpg
  • slide07.jpg
  • slide01.jpg


Mit liv er forvandlet

For tre år siden var Verner Berg Petersens høretab blevet så stort, at det både var en belastning for ham selv og for hans familie.
Man kan godt sige, at jeg var ved at blive døv. Jeg kunne ikke snakke med min familie, for jeg kunne ikke høre, hvad de sagde. Det blev de så trætte af, at de til sidst jagede mig afsted for at finde et alternativ til de høreapparater, jeg havde fået hos det offentlige, forklarer han.
På nettet fandt Verner ud af, at Oticons Alta Pro kunne være løsningen på hans problem, så derfor tog han kontakt til Vestjyllands Hørecenter og teknisk audiolog Lars Braüner.
Jeg bor i Struer, så da jeg fandt ud af, at Vestjyllands Hørecenter forhandlede Oticons Alta Pro, så var det nærliggende at tage kontakt til Vestjyllands Hørecenter. Det fik jeg ikke grund til at fortryde, tværtimod. Jeg forklarede Lars Braüner om mit kraftige høretab, ja faktisk kunne jeg ikke høre noget som helst, og mit håb om at få livet og livskvaliteten tilbage med Alta Pro. Lars var god til at forstå min situation. Jeg fik en fuldt ud professionel behandling i et meget venligt miljø og lov til at låne Alta Pro så lang tid, jeg behøvede, siger Verner.

Vidunderlig oplevelse

For Verner blev Alta Pro det første skridt på vejen mod et helt nyt liv.
Det var en helt vidunderlig oplevelse. Nu kunne jeg igen samle min familie og snakke med dem uden, at de behøvede at råbe ad mig. Det at kunne snakke med andre i et roligt stemmeleje og høre de ord, min kone mumlede med en cigaret i munden, var bare en fantastisk oplevelse. For ikke at snakke om igen at kunne høre fuglenes fløjten, siger han.

Men den gode oplevelse skulle siden vise sig at blive endnu bedre for Verner Berg Petersen. Da det banebrydende høreapparat Oticon Opn blev introduceret på markedet, blev han inviteret til at prøve det af Vestjyllands Hørecenter og Lars Braüner.

Ny og god verden

Dem får Lars Braüner aldrig tilbage. Dem beholder jeg, fastslår Verner Berg Petersen med et kæmpe smil og fortsætter:

For at sige det rent ud, så er Alta Pro gode høreapparater, men Oticon Opn er bedre, ja de er fantastiske. Dem kan jeg slet ikke undvære.  Når jeg er sammen med flere til fest eller til familiemiddag, så kan jeg nu snakke med tre-fire af dem omkring mig ved bordet på samme tid. Det har jeg aldrig kunnet tidligere. Det er helt vildt, at jeg til store fester nu også kan høre, hvad folk siger. Jeg får også ros af andre for, at jeg nu kan forstå, hvad der bliver sagt. Eksempelvis til møder, som jeg deltager i mange af, kan jeg nu høre, hvad der bliver sagt fra den ene bordende til den anden. At jeg nu kan snakke med alle er livskvalitet, der vil noget.

Med Lars Braüners hjælp og Oticon Opn føler Verner Berg Petersen, at hans liv er blevet forvandlet.
Det er en helt ny og god verden, jeg er kommet ind i. Jeg føler, jeg har fået et normalt liv tilbage. Mit råd til andre er derfor at erkende sit høretab og så få gjort noget ved det. Jeg har aldrig kunnet tro, jeg kunne komme så langt, som tilfældet er nu med hjælpen fra Vestjyllands Hørecenter og Oticon Opn. Jeg kan overhovedet ikke undvære mine Oticon Opn, som også giver mig mange sjove oplevelser.  Nu skruer jeg ned for fjernsynet, og konen skruer op. Og når folk ringer på min telefon, så går samtalen direkte i høreapparaterne. Det kan være ude på en gåtur. Så spørger folk, jeg møder, om jeg er blevet så gammel, at jeg er begyndt at snakke med mig selv. Oticon Opn er også så stærke, at jeg kan gå i kælderen og høre telefonen ringe ovenpå, hvis jeg har lagt telefonen der. Det er smart, smiler Verner Berg Petersen.

 

 

 

 

 

 

 

KONXION A/S