• slide07.jpg
  • slide06.jpg
  • slide08.jpg
  • slide01.jpg

Hvordan fungerer dit øre

Øret er et meget kompliceret organ, der består af kroppens mindste knogler. Men på trods af størrelse er ørerne et yderst vigtigt organ. Øret fungerer som et lille lydfilter og omdanner de lyde, du hører, til præcise informationer, som opfattes af hjernen.

Øret består af skrøbelige og komplekse mekanismer. I det indre øre opsamler et væld af bittesmå sanseceller og nervefibre lydvibrationer, og transformerer dem til elektriske impulser, som hjernen kan bearbejde.

Hvis øret over længere tid bliver udsat for stærke vibrationer, vil de fine hårceller tage skade. Hårcellerne kan hverken heles eller erstattes. Så skader på hårcellerne vil derfor føre til varigt høretab.

Hørelsen er vigtig

Svigter hørelsen kan det skabe en følelse af stor isolation, for det er gennem hørelsen, du opfatter de informationer, som du får fra omverdenen. Blandt andet når du samtaler med andre mennesker, hvad enten det er i telefon, ved møder, store eller små sammenkomster, ser tv, lytter til radio etc.

Høretab ofte aldersbetinget

Høretab er ofte aldersbetinget, og det forekommer hos een ud af seks personer over 50 år. Graden af høretabet kan variere, men fælles for alle, så forringes livskvaliteten i takt med, at høreslen nedsættes. 

Spørg os bare

Har du spørgsmål, eller er du tvivl om du har en nedsættelse i hørelsen? Så fortvivl ikke! Ring til os idag og spørg løs. Vi svarer altid om du ringer til vores afdelinger i Struer, Holstebro og Ringkøbing.  

 

        


                                                             

 

KONXION A/S