• slide06.jpg
  • slide08.jpg
  • slide01.jpg
  • slide07.jpg

Henvend dig hos Vestjyllands Hørecenter, hvis du oplever høretab

Hos Vestjyllands Hørecenter ved vi rigtig meget om høretab og hørelidelser. Derfor står vi til rådighed, hvis du på et tidspunkt i dit liv oplever hørenedsættelse og i den sammenhæng får brug for rådgivning og hjælp. Vi kan undersøge dig, oplyse om øresygdomme, måle din hørelse samt vejlede om tilskud til høreapparater og meget mere.

Benævnelsen ’høretab’ henviser til tab af hørelse på enten det ene eller begge ører. Høretab kan optræde som midlertidige forløb – for eksempel i forbindelse med betændelse eller ophobning af ørevoks inde i øret – men det kan også opleves som hørenedsættelser, der ikke går over af sig selv.

Selvom et høretab ofte forekommer hos folk, der er over 50 år, kan folk i alle aldre opleve en nedsættelse af deres hørelse. Uanset alder vil et vedvarende høretab påvirke både livsstil og livskvalitet, men der kan heldigvis gøres noget ved de fleste hørenedsættelser – og her kan Vestjyllands Hørecenter hjælpe!

Når du henvender sig hos Vestjyllands Hørecenter, er det ikke påkrævet, at du møder op med en henvisning fra en ørelæge. I vores hørecenter har vi nemlig en ørelæge tilknyttet, som kan foretage de nødvendige undersøgelser af dig, hvorefter du med resultaterne fra undersøgelsen kan søge om tilskud til bl.a. høreapparater. I vores hørecenter har vi også tilknyttet tekniske audiologer, som er eksperter i lyd, og som kan foretage forskellige høre- og lydprøver af dig for at teste din hørelse. De tilknyttede audiologer kan således vurdere dit behov for at få høreapparat, hvis det er første gang, at du henvender dig i hørecenteret. Hvis du allerede har høreapparat, kan audiologerne hjælpe med at tilpasse og justere disse, når du oplever et behov for det.

Det er vigtigt for Vestjyllands Hørecenter, at de folk, der henvender sig hos os, får hjælp til at få det hjælpemiddel eller produkt, der kan sikre dem bedst hørelse – og dermed størst mulig livskvalitet. Vi har forståelse for, at vores kunder er individuelle personer, der både har forskellige behov og hørelidelser, som kræver forskellige midler og behandlinger. Gennem samtaler med dig finder vi ud af, hvad du konkret har brug for – og hvordan vi hos Vestjylland Hørecenter bedst kan hjælpe dig.

I vores hørecenter tilbyder vi en gratis høreprøve, som du blot skal bestille en tid til. Hvis du har problemer med at komme hen til hørecenteret, tager vi også gerne på hjemmebesøg, hvor vi ligeledes foretager høreprøverne. 

Hvis du oplever høregener, har spørgsmål, eller ønsker at bestille tid til en høreprøve, skal du ikke tøve med at kontakte os – ring gerne til os allerede i dag og få aftalt en tid til en høreprøve og en snak om din hørelse!

 

 

KONXION A/S